|
Endetarmen er Kollegiegaardens hyggerum som du kan leje hvis du skal holde forfest, hygge med vennerne, holde møde eller andet gøgl.
Rummet må ikke benyttes til fester af samme kaliber som dem der afholdes i festlokalet Tarmen.
Du kan benytte Endetarmen når som helst. Hvis du vil være sikker på at der plads til dit arrangement, kan du reservere Endetarmen HER.
Det koster 100 kr. at leje Endetarmen på fredage og lørdage. Pengene skal betales til Christoffer, Annette eller Kristine på 1. ydre dagen inden du skal bruge lokalet.
Hvis du reserverer Endetarmen på torsdage, fredage eller lørdage skal rummet tjekkes af en af de ansvarlige for Endetarmen inden kl. 12.00 dagen efter. Du ringer bare eller kigger forbi på 1.ydre.
Det er meget vigtigt at du rydder pænt op og gør rent efter dig selv og dine venner. Du skal efter endt fest udfylde og underskrive en rengøringsliste som hænger i Endetarmen. Senest kl. 12.00 dagen efter.
Du står til ansvar for eventuelle ødelæggelser.
Du må ikke flytte rundt på tingene eller fjerne ting fra Endetarmen.
Lejere af Tarmen må ikke benytte Endetarmens faciliteter under en fest.
Endetarmen bliver tjekket dagligt.
Hvert køkken har en nøgle med adgang til Endetarmen, som de selv administrerer.
Hvis du bor i lejlighederne skal du kontakte Annette 1.y (51212840), Tina 4.i (28602690), Kristine 1.y (53212555) eller Christoffer 1.y for at få adgang til en nøgle. Evt. kig forbi 1.ydre!
Vi håber du vil benytte Endetarmen så meget som muligt og passe godt på den.
Mvh. De ansvarlige for Endetarmens ve og vel.
|